Vejen fremad
I arrangementets første time tager historiker Astrid Elkjær Sørensen os med på en rejse igennem kvindebevægelsens historie. Kvinder har nemlig altid drømt stort – og stillet krav til magthaverne. Derfor giver det mening at se tilbage, når vi skal finde ståsted, håb og mod i en nutid, hvor man nemt kan føle sig magtesløs.
Med udgangspunkt i fortidens feministers visioner og sejre såvel som sin egen fortælling giver historiker og ph.d. Astrid Elkjær Sørensen et bud på, hvordan vi opbygger en mere bæredygtig fremtid. Vi skal tale om vasketøj og mental load. Om enlige mødres særlige sans for kreativitet. Om ligeløn og drømmen om mere tid. Og om at bryde ud i stedet for at bryde sammen. Efter foredraget bliver der en kort pause.
Derefter skal vi diskutere, hvilke mål vi bør sætte os for fremtiden, og hvad der konkret skal til for at skabe en positiv forandring i vores hverdag og i samfundet.
Tilmelding
Arrangementet er gratis - men kræver tilmelding senest den 18. november på mail til info@feministiskforandring.dk
Kontakt
Ungdommens Demokratihus
Slagtehusgade 6